Om mig​

Måske det sværeste kapitel at skrive til en hjemmeside, for hvad vil du vil du vide om mig?

​

Jeg er gift med Bent og sammen har vi fået 5 børn i perioden 1997-2013. Der er kun to hjemmeboende nu i vores halve dobbelthus på en vej ned til stranden i Hvidovre. Vores dyrebestand består af gammel kat, to hunde, to gamle kaniner, høns, guldfisk og guppier. Jeg har langt om længe fået mig et behandlerrum som er mit eget. Jeg har tidligere lånt mine børns værelser.

Jeg har boet flere steder på Sjælland, Fyn og i Sverige og kender til følelsen af at være ny og anderledes.

Jeg er vild med naturen, både i de store svenske skove og i min egen lille halvkultiverede parcelhushave.

Jeg er uddannet sygeplejerske tilbage fra 1999 og har arbejdet med barsel og ammevejledning i mange år og i på det seneste i socialpsykiatrien.

Jeg har haft min egen private børnepasning og engang startede jeg en internet skobutik op. Jeg har også skrevet et par bøger.

I dag er jeg både kropsterapeut, sygeplejerske og politisk aktiv. Jeg drømmer om at kropsterapien kommer til at fylde mere i løbet af de kommende år.​

Første gang jeg selv var til en behandling var jeg ganske uforberedt på, hvad jeg indlod mig på. Jeg havde fået et gavekort af en kær veninde, som mente at det var noget for mig, og det er jeg hende evigt taknemmelig for.

Behandlingen efterlod mig svævende med mange tanker om fremtiden.

​

Siden har jeg oplevet behandlinger der både fik mig bragt ud af fatning, gjort vred og fået mig til at slappe dejligt af. En dårlig skulder blev afsløret som spænding i min hals og sandelig om en fastlåst og smertende lænd ikke også er blevet hjulpet mere end en gang af nogle kyndige hænder og ord om at se indad og geare lidt ned en periode. Jeg har også rakt ud til en behandler en gang og grædt min sorg ud. Det er min egen erfaring, at jo mere man selv er opsat på at samarbejde og tage imod behandling, jo bedre bliver det. For mig kræver det tillid og at jeg føler at jeg kender min behandler godt. Kemien har meget at sige, men 1. håndsindtrykket holder ikke altid stik. Man kan blive overrasket og det kan være fantastisk. Nogle har evnen til at give sig hen 1. gang. Dem er jeg lidt misundelig på. Alt er ok. Vi er forskellige og det er det der gør det hele interessant.​